Kropsterapi

Kropsterapi er en behandlingsform, der fokuserer på sammenhængen mellem krop og psyke. Gennem forskellige teknikker, såsom dybdegående massage, vejrtrækningsøvelser, pulsering, justering af led, akupressur, zoneterapi og samtale, hjælper kropsterapi mennesker med at bearbejde følelsesmæssige og fysiske spændinger. Målet er at øge bevidstheden om kroppens signaler og skabe balance, så både krop og sjæl får det bedre. Alt hvad vi oplever, både fysisk og psykisk på godt og ondt, lagres i kroppen på forskelligvis i kroppens struktur og hukommelse. Uforløste konflikter, stress og traumer kan sætte sig i kroppen som fysiske blokeringer. Kropsterapien kan ofte afhjælpe hovedpine, ondt i kæbemusklerne, nakke spændinger, ondt i ryggen eller benene, kropslig uro og tankemylder.

Her hos mig starter en behandlingen med at jeg spørger ind til, hvorfor du er kommet. Herefter kommer du på briksen under et tæppe. Jeg starter med at mærke nakken, her får jeg mange informationer om din krop og hvad der rører sig. Undervejs spørger jeg indtil hvordan behandlingen virker på din krop, er det en smerte der er til at holde ud eller er der noget der gør ondt andre steder. Der er ALTID mulighed for at sige fra. Selv om du har ondt i nakken eller kæben, så hænger kroppen sammen som en helhed. Derfor behandles hele kroppen for at sikre at alle relaterede områder støttes og balanceres. Behandlingen tilpasses individuelt og jeg arbejder med tryk, stræk og pulserende bevægelser. Kroppen styrkes til at genfinde sin naturlige balance gennem kropsterapien. En behandling varer ca. 60 min inklusiv af- og påklædning.

Efter behandlingen vil du ofte føle en lettelse og jeg vil vurdere om flere sessioner vil være gavnlige.

Der kan være nogle efterreaktioner, såsom snurren i kroppen, kulde/varme forstyrrelser, svimmelhed, og kramper. Alt er normalt og kan opstå to-tre dage efter behandlingen. Alle mennesker er forskellige og reagerer derfor forskelligt på især kropslig behandling. Husk derfor at få en masse vand.  

BLIV KROPSBEVIDST